fbpx

Hvad er muk hos hest?

hesteben med muk

Muk hos hest er en infektion i huden på hestens ben. Det viser sig som tykke og små sårskorper. Heste med hvide ben har større risiko for at få muk end andre heste. 

Hvor sidder muk?

Muk sidder/starter som regel på bagsiden af benet i kodebøjningen, men kan også findes i lettere grad længere op ad benet. Hvis tilstanden ikke behandles, kan problemet fra kodebøjningen selvfølgelig sprede sig massivt op ad benet.

Kan det være skabmiden?

Ja – en sjælden gang er det en mide, som forårsager udslættet. I det tilfælde er den mere præcise betegnelse skabmuk. En væsentlig forskel mellem almindelig muk og skabmuk er kløe. Hvis det er skabmuk, så klør det helt vildt. Nogle gange klør det så meget, at hesten klør sig selv til blods. Hvis du tror, at det er skabmuk, din hest døjer med, skal du have fat i din dyrlæge, som kan tage et skrab af huden. Vha. et mikroskop kan dyrlægen se miden – og så er man sikker på dén diagnose. Herefter kan dyrlægen behandle med effektiv medicin.

Hvorfor opstår muk?

Muk opstår oftest, når der er meget vådt i den fold, hvor hesten går. På engelsk bruges betegnelsen Mud Fever ofte om problemet af samme grund.

Muk kan også opstå om sommeren, selvom der er godt vejr og meget lidt regn og dermed ingen mudder. Her kan soleksem (fotosensibilisering) eller planter som f.eks. vild pastinak udløse denne hudreaktion.

Hvordan får man muk væk?

Det kan være en lang og sej kamp at komme af med muk hos hesten. De vigtigste huskeregler er tørt og rent! Og det kan være rigtigt svært, når det regner rigtigt meget og folden måske har flere steder med mudder, f.eks. ved leddet. Men man må gøre sit bedste – og kan man få en hest med muk på en mere tør fold, vil det hjælpe meget.

Når man skal behandle hesten mod muk skal alt mudder og jord vaskes væk. Man må gerne forsigtigt forsøge at nulre sår-flagerne af, men vær forsigtig, da det kan gøre ondt på hesten og det let kommer til at bløde. Herefter skal benet tørres grundigt med f.eks. et håndklæde. 

Når benet er rent og tørt, smøres området og lidt udenom med en god, fed salve, gerne baseret på zink.

Hvis du ikke kan få styr på muk hos din hest, kan det være godt at tale med din dyrlæge; måske er det nødvendigt med en antibiotikaindsprøjtning eller lignende – eller måske er det i virkeligheden skabmuk.

Equistroem har følgende salve, som er rigtig god til muk:

Anti Crevasses er en fed salve baseret på zink og planteudtræk, der virker lindrende og hjælper huden med at hele op:
https://www.equistroem.dk/shop/hest/saar-og-muk/anti-crevasses/


Nævnte produkter

Tilbud
178,00 DKK 142,00 DKK inkl. moms

Creme til muk og hudpleje ved småskrammer, hudirritation og småsår. Dufter af lavendel og oregano, hvilket gør den let at påfør på f.eks. mulen. ANTI-CREVASSES giver næring og fugt samt smidighed, som støtter hudens regenerering. Den fugtgivende rolle hos ANTI-CREVASSES forstærkes af forekomsten af vaseline og ekstrakt af bladtang. Komponenter som zinkoxid og lavendel essentiel olie er blevet udvalgt på grund af deres støtte til opheling og svampekæmpelse.